Rundt omkring i Københavns bydele står Bybis ca. 30 bygårde, hvorfra mere end 10 millioner bier flyver ud i de Københavnske haver, parker og grønne områder og indsamler deres nektar. Blandt andet er bygårdene at finde i Botanisk Have, Carlsberg og på taget af Københavns Rådhus.
  
Bybi producerer honningen i små partier, hvorved det er muligt at bevare den unikke lokale smag fra en pågældende bydel. Du vil derfor opleve at der er forskel på både farve og smag på den honning der kommer fra fx Amager, Islands Brygge, Botanisk Have, Nørrebro eller Frederiksberg. Tænk sig, måske har bybierne også været et smut forbi din have eller altankasse og samle nektar? - Så bliver det ikke mere lokalt. 
  
Honningen varmebehandles ikke, og den slynges nænsomt, hvorved man bevarer de gode nærings- og aromastoffer. Resultatet er et flydende, lækkert og 100% rent naturprodukt. 
 
Som prikken over i'et er Bybi en social-økonomisk virksomhed, der arbejder under den vision at alle - uanset baggrund, har noget at bidrage med. Derudover samarbejder Bybi med Københavnske virksomheder og organisationer om at støtte en rig lokal natur i hovedstaden. Alt Bybis overskud geninvesteres i socialt og miljømæssigt arbejde. Derfor er vi er meget stolte af at forhandle Bybi honning hos Delikatessehuset. 
 
Køb et glas honning fra din favorit bydel eller køb den fine '4 på stribe' gaveæske, og gå på opdagelse i de lokale københavnske honninger.