
Ragnar - Skagen Bryghus
Levering 1-3 hverdage
Vikinge-champagne
Her er tale om en Brut IPA fra Skagen Bryghus, en øltype der ikke er særlig udbredt i Danmark. Blandingen af øl og champagne giver en lys og tør smagsoplevelse, der passer sig godt som aperitif, eller som substitut for hvidvin til fiskeretter.
Denne meget specielle øl er inspireret af Vikings seriens ’hovedperson’ Ragnar Lothbrok, som er bygget op omkring fortællingerne om den danske sagnkonge Ragnar Lodbrog, der dog muligvis er et resultat af en sammenskrivning af flere personer, da der er flere versioner af hans liv og bedrifter.
Kærlighedsbrevet til de specielle karakterer i HBO-serien Vikings, som Skagen bryghus her har skrevet gennem øl, bevidner om den stigende interesse der er kommet for Nordens skuespillere og historier. Derfor virker det også ganske naturligt at det er netop denne serie Skagen Bryghus har valgt at hylde, taget i betragtning at det er vigtigt for dem at fejre og anerkende de gode fortællinger i lokalområdet og skabe spændende smagsoplevelser på baggrund heraf.
Prøv også de andre Vikings øl: Floki, Aslaug og Lagertha!