ELG Gin No. 2 (vælg størrelse)
Forventet levering fra
ELG Gin No. 2 - med sødmeudtræk fra enebær
Vælg mellem 5 cl, 50 cl eller 3 liter
Alk. 46,3%
Om varianten 'No. 2':
Dette er ELG Spirits svar på den klassiske 'Old Tom' gin, som er en gintype der er væsentlig sødere end en typisk dry gin. Særligt for No. 2 er, at dens sødme stammer fra et alkoholisk ekstrakt af enebær, der fremstilles ved at lægge enebær i blød i sprit i 4 uger. Herved opnås et mørkebrunt ekstrakt, der indeholder en lang række smagsstoffer og sødme.
Serveringsforslag (se billede):
No. 2 kan med fordel nydes 'neat', men den smager også fantastisk med en Franklin & Sons Ginger Beer. Tilføj en appelsinskive og masser af is.
Om ELG GIN:
På Stengården ved Esrum sø ved Fredensborg ligger ELG Spirits destilleri, hvor denne prisvindende DANSKE GIN produceres.
Fælles for alle 5 Gin fra ELG Spirits er, at de er fremstillet på de samme 3 botanicals; enebær, korianderfrø og gulerødder.
Man kan måske undre sig over, hvordan de samme 3 botanicals
kan resultere i 5 så forskellige gin?
Men hertil er svaret ganske simpelt;
de 3 botanicals destilleres nemlig hver for sig, hvorfor det efterfølgende er muligt at præcisere sammensætningen af de forskellige destillater med stor nøjagtighed, at det resulterer i 5 helt unikke og forskellige gin.
ELG Gin er et resultat af såvel håndværk og videnskab, idet ELG Spirits 'Master Distiller', Henrik Elsner, er bioorganisk kemiker. Destilleriet indeholder blandt andet et high-tech laboratorium med et håndlavet tysk destillations-apparat. Henrik's 'nørderi' og den videnskabelige tilgang til produktionen har sat ELG Gin på Danmarkskortet som en af landets absolut bedste og mest prisvindende gin-destillerier.