Den skønne portvin

Portvin er kort fortalt en 'forstærket' vin - en vin der har fået tilført ekstra alkohol, også kaldet en hedvin, som kommer fra Dourodalen ved byen Porto i Portugal. Det er med andre ord kun hedvine fra det beskyttede område i Douro-dalen, der må klassificeres som portvine. De geografiske betegnelses-krav gør Portvinsmarkedet til en særlig eftertragtet gren af vinbranchen, idet der af gode grunde er naturligt begrænsninger for den mængde af Portvin, der kan produceres. Kampen om 'de gode portvinshuse' er derfor én, de danske vinimportører hvert år tager op i deres søgen efter et fuldendt sortiment. 

Derudover kendetegnes portvin ved at have en højere alkoholprocent og sukkerkoncentration end almindelige vine. 

 

Historien om Portvin

Historien om portvinens tilblivelse skal findes i det gamle samarbejde mellem Portugal og England. Nærmere fortalt skal vi tilbage til 1300-tallet, hvor der opstod et behov for at producere en brændevin, der kunne holde til transporten hele vejen tilbage til England. Man tilførte derfor vinen fra Douro-dalen ekstra 'sprit' (en neutral hedvin), hvilket stoppede gæringsprocessen og bevarede en større grad af restsukker i vinen. På denne måde kunne vinen holde til den lange tur til havs nordpå til England. 

 

En sød hedvin
   
Generelt kan man sige, at jo tidligere man stopper en vins gæringsproces, jo mere restsødme er der tilbage i vinen. Derfor kendetegnes Portvin som værende en 'sød' hedvin, og derfor er den særligt velegnet sammen med desserter eller som nydelsesvin. 

Lagringen definerer typen

   Når portvinen lagrer på flasker får de kendetegnene Ruby, men fadlagrede portvine får betegnelsen Tawny.