Skip til indhold

Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Delikatessehuset A/S
Mail: kontakt@delikatessehuset.dk
Tel: 28943389
Adr: Vennelystvej 35, 8960 Randers SØ
CVR: 39492210

Bestilling og betaling

Alle vores viste priser på hjemmesiden er inkl. dansk moms og andre afgifter.

Prisen på bestillingstidspunktet, er den gældende pris for købet.
Delikatessehuset.dk tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer samt udsolgte varer og leveringssvigt fra vores leverandører.

Bestilling

Når du har afgivet en bestilling, vil du modtage en ordrebekræftelse på den angivne e-mailadresse. Skulle du ikke modtage denne bekræftelse indenfor 1 time, bør du kontakte os.

Du vil desuden modtage en ny mail, når din ordre bliver afsendt.

Når du handler med Delikatessehuset.dk indgås aftaler på dansk.
Hvis du ønsker at modtage en ny kopi af din ordrebekræftelse bedes du venligst sende os en mail på kontakt@delikatessehuset.dk

Betaling

Vi accepterer betaling via kreditkort og mobilepay. Herudover tilbyder vi vores erhvervskunder betaling med faktura. For nye erhvervskunder kan der blive bedt om at hele eller dele af beløbet finder sted ved bestilling, som garanti for købet.

Vi accepterer følgende korttyper:

  • Visa/Dankort
  • Visa
  • Visa Electron
  • MasterCard

Salg af drikkevarer med alkohol (øl og vin)

Salg af drikkevarer med alkohol sker kun til personer over 18 år. Via MitID verificering sikrer vi at gaver med alkohol og alkoholiske drikkevarer kun sælges til personer over 18 år jf. dansk lovgivning.

Online betaling med kort

Ved betaling med elektronisk betalingskort trækkes beløbet først, når varerne er afsendt. Der betales via en sikker og krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Dette betyder at dine kortoplysninger ikke kan aflæses af andre - heller ikke Delikatessehuset. Hvis du oplever at pengene er trukket fra din bank inden vi har afsendt ordren, kan det være fordi banken har 'reserveret' pengene.

Når du handler med et betalingskort, forbeholder vi os retten til at kontrollere, om de personlige oplysninger der er opgivet, er sande.

Vi kan til enhver tid nedskrive det betalte beløb - hvis f.eks. et produkt er udsolgt, eller ikke ønskes alligevel. Vi kan dog aldrig forhøje det aftalte beløb.

Ekspeditionstid, fragt & leveringstid

Ved normal drift afsender vi alle ordrer, der er kommet ind i vores system inden kl. 13, samme dag. Den almindelige leveringstid er 1-2 hverdage. Ved perioder med spidsbelastning vil leveringstiden kunne være længere.

Leveringstid på større ordrer på firmagaver vil altid afhænge af ordrens størrelse, lager af varer mm. Du kan altid kontakte os for at aftale nærmere vedr. leveringstid. Dvs. vi kan ikke altid love levering på 1-3 dage, når det gælder større firmaordrer.

Lagerstatus fremgår af den enkelte vare. I visse tilfælde kan der forekomme lagerstyrings-fejl på webshoppen, og hvis en bestilt vare viser sig at være udsolgt, vil du høre fra os.

Delikatessehuset har en forsendelsesaftale med Post Nord, som afhenter pakker hos os alle hverdage. Post Nord leverer som regel pakken hos modtager/pakkeshop dagen efter, den er afsendt fra os. Delikatessehuset er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser ved Post Nord.

Post Nord leverer pakker til privatadresser og erhvervsadresser alle hverdage, og til pakkeshops alle hverdage samt lørdage. Vi kan ikke garantere levering på en bestemt dato. Har du ønsker til en leveringsdato bedes du angive dette i en bemærkning til ordren, således at vi kan forsøge at planlægge det med afsendelse. Levering til hjemmeadresse lørdag og søndag er ikke en mulighed.

Modtagerflex:
Hvis modtageren ikke er hjemme ved levering vil PostNord efterlade pakken på adressen, såfremt modtageren er tilmeldt 'Modtagerflex'. Dette vil også ske i de tilfælde, hvor kunden ved bestilling har angivet, at gaven må stilles på adressen. Delikatessehuset og PostNord er ikke ansvarlig for hvad der kan ske med pakken, såfremt den efterlades på adressen.

I nogle tilfælde, hvor der er valgt 'Modtagerflex', kan PostNord vurdere at det ikke er muligt eller forsvarligt at efterlade pakken på adressen, fx hvis kunden bor i aflåst opgang eller hvis vejret gør det uforsvarligt, og pakken vil i så fald blive taget med til en nærliggende pakkeshop til afhentning. Modtageren vil få en besked herom på sms via det tlf. nr. som er opgivet under leveringsinformation. Hvorvidt det er forsvarligt at efterlade pakken i tilfælde af tilmeldt 'Modtagerflex' beror udelukkende på en vurdering foretaget af den pågældende medarbejder ved PostNord, og Delikatessehuset er uden ansvar herfor.

Bestilling af større antal gavekurve

Ved bestilling af et større antal gaver kan vi vælge at pakke dem i en sort gaveæske med rude fremfor en traditionel gavekurv med cellofan og bånd. Gaveæskerne er på den måde nemmere at håndtere og sende. Samtidig kan man fortsat se alle varerne gennem låget, der har en gennemsigtig rude i. Ved bestillinger på et større antal gaver må forventes øget leveringstid. Ring og forhør os, hvis I skal bruge gaverne til en bestemt dato, så vi kan bekræfte om vi kan nå det.

Restordre/Udsolgte varer

I tilfælde af at en vare du har bestilt ikke er på lager på bestillingstidspunktet vil vi tage kontakt til dig telefonisk med henblik på at finde en hurtig løsning. Vi vil fx spørge om vi skal afvente med at sende ordren til varen er på lager, om vi må ombytte til et tilsvarende produkt eller eventuelt slette den pågældende vare og sende det resterende på ordren. Hvis ikke vi får fat i dig telefonisk vil vi i stedet sende dig en mail. Du bedes vende retur til os hurtigst muligt via telefon eller via mail (hav gerne dit ordrenummer klar, når du ringer).
I tilfælde af at vi ikke har hørt tilbage fra dig indenfor 2 hverdage vil vi fjerne den pågældende vare fra din ordre og sende det resterende afsted. Hvis du har bestilt en 'sammensæt-selv-gavekurv' og der mangler en essentiel vare, fx en vin eller en større ting, vil vi ombytte til et tilsvarende produkt der har minimum samme værdi som den bestilte vare, og sende gaven afsted til modtageren. Dette sker naturligvis kun, hvis det ikke er lykkedes os at få fat i dig telefonisk eller via mail, og vi ikke har hørt tilbage fra dig indenfor to hverdage.

Forsendelsesomkostninger

Forsendelsesomkostninger afhænger af den valgte forsendelsestype. Priserne starter ved 45 kr. med levering til pakkeshop. Prisen fremgår tydeligt på din ordre, inden du bestiller. Der vil altid blive fremsendt et sporingsnummer, så det er muligt at følge bestillingen fra vores lager til det aftalte leveringssted.

Ved bestillinger, hvor ordrens vægt eller fylde gør, at ordren ikke kan sendes som alm. pakke med PostNord, vil der i disse tilfælde blive pålagt en udgift til levering med Danske Fragtmænd på 300 kr. Denne forsendelsesmetode skal vælges i checkout-forløbet.

Returnering og fortrydelsesret

Du kan anvende vores fortrydelsesformular, hvis du ønsker at fortryde din ordre.

Bemærk: Nedenstående beskrivelse af fortrydelsesret gælder ikke fødevarer. Hvis du ikke er tilfreds med et produkt, som du har købt ved Delikatessehuset, hører vi meget gerne fra dig - men den almindelige fortrydelsesret gælder altså ikke fødevarer.

Når du handler hos Delikatessehuset.dk har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret (gælder ikke fødevarer), hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den næstfølgende hverdag.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en tydelig erklæring via mail give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Med andre ord – Varen kan prøves på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som "brugt", hvilket betyder at du ved fortrydelse af købet kun kan få en lille del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vi anser brugte varer som værende uden handelsværdi.

Når der er tale om en ren returvare/ombytningsvare, vil udgiften til returneringen tilfalde dig - vi betaler til gengæld for at den nyombyttede vare sendes til dig igen.

Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for at varen er pakket forsvarligt ind.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Returvarer sendes til:

Delikatessehuset A/S
Vennelystvej 35
8960 Randers SØ

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation

Der ydes 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Skade på varen som følge af fejlhåndtering fra kundens side er ikke dækket af reklamationsretten.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Delikatessehuset.dk i rimelig tid efter varens modtagelse.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger i et almindeligt omfang.

Varen sendes til:

Delikatessehuset A/S
Vennelystvej 35
8960 Randers SØ

Du bedes informere os om problemstillingen, så detaljeret som muligt og medsende en kopi af ordrebekræftelsen. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal returneres i forsvarlig emballage.

Klage

Har du en klage over et produkt, købt i vores webshop, hører vi selvfølgelig meget gerne fra dig. Vi vil gøre alt for at have glade kunder.

Hvis du mod forventning ikke får løst dit problem, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.

Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: kontakt@delikatessehuset.dk

Kontakt os

Hvis du vil kontakte os, kan du gøre det via mail: kontakt@delikatessehuset.dk eller telefon 28943389

Nyhedsbrev

Vil du modtage vores nyhedsbrev med spændende nyheder og gode tilbud?

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.