1.899,00 kr

Topniveauet indenfor hvid Bourgogne

Elsker du hvid Bourgogne?

Så kender du helt sikkert fornemmelsen af hvide liflige dråber, der fylder munden med en kraftfuld og på alle måder forførende smagsoplevelse. En fuldendt og samtidig elegant mundfølelse. 

For ægte Bourgogne-elskere bliver det næppe mere unikt, og denne Corton Charlemagne Grand Cru vil gå rent ind som en mindeværdig vinoplevelse

Vinen:
En dyb og indbydende smagspalette, der byder på en kompleks kombination af honningaroma, citrus og en flintstens-mineralitet. 

Årgang 2018
Alk. 13,5%

Området:
Corton-bakken ligger mellem 280 og 330 meters højde og deles af

landsbyerne Aloxe-Corton, Pernand-Vergelesses og Ladoix-Serrigny.

Domaine Chapuis' parceller omfatter Les Languettes, Les Pougets og

Le Charlemagne, alle beliggende i landsbyen Aloxe-Corton. De har

en syd/syd-øst orientering, perfekte betingelser for at opnå en

fremragende Corton Charlemagne Grand Cru. Denne appellation er

udelukkende beplantet med Chardonnay på stejle skråninger 20%

hældning. Marly kalkstensjordene er rige på ler, Corton Charlemagne

er en kraftfuld vin. 

Vinhuset: 
I hjertet af byen Aloxe Corton, som ligger i den nordlige del af vinområdet Cote de Beaune i det nordlige Bourgogne, finder man vinhuset Domaine Chapuis. Fra gårdspladsen foran huset har man direkte udsigt til vinmarker midt i byen, og i baggrunden triumferer den smukke kirke Eglise Saint Medard. I en lille længe til venstre for huset går man ind i pakkeområdet, hvor vinene etiketteres og pakkes på paller, som sendes ud i alle dele af verden. Her møder vi Pierre, der sammen med sin søster Claire, står for den daglige drift, og de er sammen 6. generation til at videreføre og videreudvikle de eksklusive Bourgognevine under navnet Domaine Chapuis.

Udefra oplever man et to-etagers gult hus med hvide skodder for vinduerne og smukke rosenbuske, der vokser vildt op langs de høje mure. Ved første øjekast er der intet der afslører, at der under jorden er bygget en labyrint af vinkældre, hvor der ligger tønder med Grand Cru Bourgogne i både rød og hvid. Intet indikerer at der lige under gårdspladsen gemmer sig mange tusinde flasker, der ligger og modner inden de er klar til salg på restauranter og i vinbutikker verden over.  

Domaine Chapuis ejer 11 hektar vinmarker spredt ud over hele området omkring ’The Corton Hill’, der også ligger navn til de Grand Cru appellationer, som huset fremstiller vine under. Her handler det om to ting; Pinot Noir og Chardonnay – og hvordan disse druer fra de helt rigtige vinmarker bliver til henholdsvis Corton Charlemagne Grand Cru og Corton Gran Cru.