Skip til indhold
Hvilken type er din far? Find den perfekte gave til ham.

Fra handymand til fodboldfar - hvilken gave passer til din fars type?

Fra handymand til fodboldfar: Hvilken gave passer til din fars type?

Der findes mange forskellige typer fædre – og heldigvis findes der også mange forskellige måder at forkæle dem på til Fars Dag. Nogle fædre elsker specialøl og snacks til kampen, andre sætter pris på luksuschokolade, god kaffe eller en personlig gavekurv fyldt med delikatesser.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal give din far til Fars Dag, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i hans personlighed og interesser. For den bedste gave er ofte den, der føles som om, den er valgt specielt til ham.

Her guider vi dig til gaveidéer, der passer til forskellige typer fædre – fra handymanden til superhelten og fodboldfaren.

Til handymanden, der altid fikser alting

Han har altid værktøj liggende klar, hjælper gerne med små projekter og kan sjældent lade være med lige at “ordne det hurtigt”. Handymanden er typen, der ofte ikke ønsker sig noget – men som alligevel fortjener lidt forkælelse.

Her passer en gave med et humoristisk og maskulint udtryk perfekt. Specialøllen 'Mr. Fix it' er et helt oplagt valg til handymanden - og sat sammen med nogle gourmet-snacks, lakrids eller chokolade vil gaven helt sikkert bringe et smil frem.

En gavekurv med øl, saltede snacks og søde specialiteter kan være den perfekte måde at sige tak på til faren, der altid stiller op og fixer tingene.

Til superhelten, der altid er der

Nogle fædre er bare familiens faste holdepunkt. Ham der hjælper, støtter, henter, bygger op og får tingene til at fungere – ofte uden selv at bede om noget tilbage. Han er i sagens natur en vaskeægte superhelt - uanset om han bærer kappe eller ej.

Til superhelten må gaven gerne føles lidt ekstra gennemtænkt. Vores 'SUPER-DAD' øl er et oplagt valg, og derudover er vores blå hjertegaveæske med fyldte chokolader en perfekt hyldest til hverdagens super-fædre. 

Det handler ikke nødvendigvis om størrelsen på gaven, men om at vise, at du har gjort dig umage. Hvis din far ikke er til alkohol kan du også bestille denne fine gaveæske med søde sager til 'super dad'.

Til den trænede far

Han starter måske dagen i løbesko, cykler lange ture eller går op i sundhed og livsstil. Men selv den aktive far sætter pris på at blive forkælet indimellem.

Her kan du vælge gaver med fokus på kvalitet frem for overflod. Mørk chokolade, nødder, kvalitetskaffe, alkoholfri specialiteter eller eksklusive snacks passer godt til den aktive livsstil. Hvis han er typen, der nyder en rolig kop kaffe om morgenen kunne en gavepose med vores 'PAPA' kaffekop og en pose god kaffe være en oplagt hilsen. 

Du kan også sammensætte en personlig gave, hvor du vælger netop de produkter, der matcher hans smag bedst.

Til fodboldfaren

Der er altid kamp i kalenderen, og weekenderne planlægges ofte omkring fodbold. Måske ser han Superliga, Premier League eller landskampe – og måske har han sit faste heldige halstørklæde klar. Til disse fædre har vi lavet vores Boldbajer, og derudover er chips, nødder, popcorn, lakrids og andre snacks passer perfekt til kampaftenerne.

En gavekurv med lidt af det hele kan hurtigt blive hans nye favoritmakker til næste kamp foran fjernsynet.

Til den sjove far

Han elsker dårlige jokes, sender memes i familietråden og kan sjældent lade en kommentar passere uden lige at tilføje noget humoristisk. Jep - den type far er der mange, der har. 

Her må gaven gerne have personlighed og et glimt i øjet. Ølgaver med sjove etiketter, humoristiske budskaber eller anderledes delikatesser fungerer rigtig godt til den type far.

Kombinér gerne vores humoristiske bøger med DAD Jokes - så han kan få lidt ny inspiration, hvis du er ved at blive træt af at høre de gode gamle jokes igen og igen. 

Til faren der aldrig ønsker sig noget

Mange fædre svarer det samme hvert år: “Jeg ønsker mig ikke noget.”

Og netop derfor kan spiselige gaver være en rigtig god løsning. Delikatesser, chokolade, vin, specialøl eller en gavekurv føles personligt uden at være upraktisk.

Det er en gave, han kan nyde i sit eget tempo – og som samtidig viser, at du har tænkt på ham.

Gør gaven mere personlig

Selv en lille gave kan føles stor, hvis den er valgt med omtanke. Overvej derfor, hvad din far faktisk nyder i hverdagen.

Er han til sødt eller salt? Er han mest til kaffe, øl eller vin? Elsker han hygge foran fjernsynet, eller sætter han pris på luksus og kvalitet?

Når gaven passer til hans personlighed, bliver Fars Dag automatisk mere personlig.
Hos os har du mulighed for selv at sammensætte gaven, så den bliver præcis, som han godt vil ku' li' den. 

Find den rette gave til din far

Uanset om din far er handymand, superhelt, fodboldfan eller familiens joker, findes der masser af muligheder for at forkæle ham på Fars Dag.

Hos Delikatessehuset finder du gavekurve, specialøl, chokolade, lakrids og personlige gaveidéer, der passer til mange forskellige typer fædre – og du kan selvfølgelig sende gaven direkte til ham med en personlig hilsen.

Næste artikel Hvad er specialøl? Den komplette guide til typer, smag og inspiration til ølelskere
 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.