Skip til indhold
Leveringstid 1-2 hverdage ◽️kontakt@delikatessehuset.dk ◽️ tlf. 28 94 33 89
Leveringstid 1-2 hverdage ◽️kontakt@delikatessehuset.dk ◽️ tlf. 28 94 33 89

Leveringsbetingelser for levering af firmagaver

Omdeling til flere privatadresser
Levering med PostNord

Skal gaverne leveres enkeltvis til modtagernes privatadresser sendes de med PostNord. Vi pakker gaverne forsvarligt i forsendelseskasser, og den normale leveringstid er 1-2 hverdage. Der kan, især i højtiderne, forekomme længere leveringstid. Delikatessehuset kan ikke drages til ansvar herfor. Vi anbefaler derfor, at gaverne afsendes i god tid, hvis de skal bruges på en bestemt dato. Aftal afsendelsesdato med Delikatessehuset. Prisen for hjemmelevering med PostNord er 49 kr./pakke, hvis den enkelte gaves værdi er under 499 kr. Hvis gavens værdi er højere end 499 kr. koster hjemmelevering
29 kr./pakke.

Ved levering til privatadresser skal I udfylde det fremsendte fragt-skema (excel-ark) med både navn, adresse og telefonnumre. Det er vigtigt, at skemaet udfyldes korrekt og at der ikke ændres i kolonnerne, idet vores fragtsystem ellers ikke kan læse skemaet. Delikatessehuset anses for at være ejer af gaverne-, og bærer tilmed ansvar for forsendelsen, indtil pakken er leveret på den angivne adresse.

Hvorfor telefonnumre på modtagerne?
Via de angivne mobilnumre får modtagerne en besked om, at der er en pakke på vej. Herved undgår man, at folk nægter modtagelse. Samtidig får de via sms’en mulighed for at give tilladelse til at posten må stille pakken på adressen, såfremt modtager ikke er hjemme.

Hvad sker der hvis modtagerne ikke er hjemme?
Hvis ingen er hjemme ved levering vil PostNord indlevere pakken på nærmeste pakkeshop, hvorefter modtager vil få en sms omkring afhentning. Såfremt modtagers adresse er tilmeldt modtagerflex (enten som en fast aftale eller via tilsendt sms), vil Posten stille pakken på adressen på anvist sted – på modtagers egen risiko.

Har I ikke mulighed for at angive medarbejdernes telefonnumre?
Gaverne kan leveres som flex-levering, hvor I ved bestilling giver tilladelse til (på eget ansvar) at gaverne stilles på modtagernes adresser, hvis de ikke er hjemme. I enkelte tilfælde tillader beboelsesforhold ikke at pakkerne efterlades på adresserne, og de vil i så fald blive leveret på pakkeshop.

Levering til én firma-adresse
Levering med Danske Fragtmænd

Skal gaverne sendes samlet til én adresse, fx jeres firmaadresse, vil forsendelsen ske med Danske Fragtmænd. Vi pakker forsvarligt gaverne i kasser eller på paller (afhængig af mængde). Leveringstiden er normalt hverdag-til-hverdag fra vi er klar til at sende dem afsted, men beregn gerne 1-2 hverdage på forsendelse -så er der taget højde for eventuelle forsinkelser. Delikatessehuset bærer ansvaret og risikoen for gaverne under leveringen frem til aflæsning. Fra levering på den angivne leveringsadresse overgår ansvaret til kunden.

Prisen for forsendelse varierer afhængigt af hvor mange paller/pakker, det drejer sig om. Standardprisen for en palleforsendelse er 500 kr.

Gaverne leveres på den leveringsadresse, i angiver i bestillingsskemaet. Andre aftaler vedrørende levering skal gå igennem Delikatessehuset, som vil give fragtfirmaet besked. Det er vigtigt, at der er en person på den angivne leveringsadresse til at tage imod gaverne. Angiv denne person med navn og nummer i bestillingsskemat. Såfremt der er en instruktion til fragtmanden omkring levering, bedes i sende den til os, så vi kan oplyse om den ved booking.

Hvis ingen er fysisk til stedet til at modtage godset på leveringsadressen, vil gaverne blive taget med retur til fragtcentralen. Herefter skal der bookes gen-levering – udgiften for denne er for kundens regning. 

Nyhedsbrev

Vil du modtage vores nyhedsbrev med spændende nyheder og gode tilbud?

 

MitID Alderskontrol

Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.

Noget gik galt

Vilkår og betingelser

Accepter vores handelsbetingelser.