Skip til indhold
Levering 1-2 hverdage ⚪️ kontakt@delikatessehuset.dk ⚪️ tlf. 28 94 33 89
Levering 1-2 hverdage ⚪️ kontakt@delikatessehuset.dk ⚪️ tlf. 28 94 33 89

Kaffe - Værd at vide om din favoritdrik

Vi danskere er et af de mest kaffe drikkende folkeslag i verden

Faktisk drikker vi i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen

Hvad ved du egentlig om kaffe? Og tænker du over kvaliteten og produktionen af den kaffe, du drikker?

 

Kaffens historie

De første historier om kaffen kan spores helt tilbage til det 6. århundrede, hvor etiopiske hyrder opdagede at deres geder blev mere aktive og energiske efter at have spist bærrene fra en bestemt plante. Hyrder begyndte at eksperimentere med at overhælde bærrene med varmt vand, og de oplevede derved at være mere kvikke og kunne holde sig vågen hele natten.

Langsomt spredte rygtet sig om bærrene fra Kaffa-provinsen i Etiopien, og herfra kom kaffen til Yemen via havnebyen Mokka. Etiopien betragtes derfor som kaffens hjemland, mens Mokka fra det 14. århundrede blev et kaffe-centrum’, med spredning af kaffe til særligt den islamiske verden. Kaffe blev kaldt den arabiske vin og blev betragtet som noget eksklusivt. Den blev helliget til at være en religiøs drik, der kunne holde troende vågne om natten, så man kunne hengive sig til bøn frem for at sove. Hurtigt blev kaffen dog også brugt ved ceremonier og festlige lejligheder, ligesom man mente, den havde helbredende effekter.

I Mekka åbnedes det første kaffehus, hvor folk mødtes for at drikke de eksklusive dråbe, mens de spillede skak eller forvekslede meninger. Grundlaget for en ny kultur var lagt. Via den arabiske verden spredtes kaffes, og således kom den også til Europa i starten af 1600-tallet, hvor det første kaffehus åbnede i Venedig, Italien.

 

Kaffe i Danmark

Der skulle dog gå længere tid før kaffen blev anerkendt som almen drik i Danmark, og digteren Ludvig Holberg (1684-1754) er en af de første danskere kendt for at drikke kaffe. Kaffe var en dyr ’status-drik’, fordi bønnerne skulle den lange vej nordpå fra Afrika.

Under Anden Verdenskrig var det så godt som umuligt at opstøve kaffebønner i Danmark, og mange folk var også økonomisk pressede og havde derfor ikke råd. Efter krigen tog kaffe-drikkeriet virkelig til, og det blev en hverdagsdrik hos de fleste danskere. Tendensen har kun taget til, og faktisk er danskerne et af de mest kaffedrikkende folkeslag i verden med et gennemsnitsindtag på ca. 4 kopper dagligt. Samtidig er der en stigende tendens til at flere og flere danskere går op i god kvalitets-kaffe, og prioriterer at købe kvalitetsbønner og gode kaffe-maskiner.

 

Kaffesorter

Der findes flere forskellige kaffe-sorter, men den mest kendte er Arabica kaffe, også kendt som ’ægte kaffe’, og denne sort udgør op mod 70-75% af verdens kaffeproduktion. Arabica kaffe anses for at være den mest eksklusive sort, der afgiver den bedste kaffesmag, men Arabica er også den sort med det laveste udbytte. Herudover udgør Robusta sorten 20-25% af verdens kaffeproduktion, og som navnet angiver er sorten mere robust end Arabica. Dog er Robusta også mere gennemtrængende og bitter i sin smag, og derfor er det ofte den sort, der bruges i bl.a. instant-kaffe.

 

Kaffeplanten

Kaffeplanten vokser både som buske og høje træer, og i en lang række verdenslande omkring ækvator, er der de bedste vækstbetingelser for planten. Tager man udgangspunkt i Arabica-sorten, så vokser den aller bedst i en vis højde (1-2 km over havoverfladen), og i et fugtigt og varmt klima. Faktisk har både jordbund, højdedrag og klima stor betydning for kaffe-smagen, og derfor har mange kaffe-entusiaster en favoritkaffe fra fx et bestemt land eller område. Særligt er kaffe fra Kenya meget attraktiv, fordi forholdene dér, giver en helt unik kaffesmag.

Planten kræver meget regn, og skal helst have mellem 1,5-2 meter regn om året. Planten bærer ovale læder-agtige blade og hvide blomster, der efter ca. 9 måneder bliver til røde modne bær på størrelse med kirsebær. De fleste Arabica-bønner håndplukkes, således at dårlige bær sorteres fra i processen. Indeni bærrene sidder to kerner – de højtelskede kaffebønner.

 

Bearbejdning efter plukning

Bærrene kan bearbejdes på flere måder efter plukning for at frigøre kernerne (kaffe-bønnerne) fra frugtens skal og frugtkød. Vi vil her beskrive de to mest gængse metoder.

  • Enten vælger man at lade bærrene ligge i solen og tørre ind - en proces der som regel tager omkring 4 uger. Herefter er det nemt at fjerne det indtørrede kød og skaller.

 

  • Derudover kan man også skylle bærrene og afplumpe dem i maskine, hvorefter kernerne kommer i en gæringstank hvor de ligger i 1,5 døgn for at få det sidste frugtkød og skaller fjernet fra bønnerne. Slutteligt skal bønnerne soltørre i ca. 15 dage.

Kernerne er på dette tidspunkt grønne, og de sorteres og klassificeres inden de pakkes og sendes ud i verden. Generelt er det opfattelsen, at jo større kaffebønnerne er, jo bedre er kvaliteten.

 

 

Ristningen – forarbejdningens kritiske punkt

Under ristningen sker en række kemiske reaktioner, som frigiver den smag og aroma vi kender fra kaffe. Bønnerne ændrer også farve og bliver større og sprøde. Med andre ord er denne del af processen altafgørende, og der er mange faktorer på spil, når man rister kaffe.

Her er forarbejdet vigtigt – og det er altså afgørende at kafferisterier i Danmark modtager kvalitetsbønner, for det er hele udgangspunktet og grundlaget for en god kaffe. Jo større og mere ensartede bønner – jo bedre kvalitet.

Mange steder ristes kaffe i tromler, der ved sin konstante rotation forhindrer at bønnerne brænder på eller ristes ujævn. Tromlerne er placeret over varmekilder, og ofte når temperaturen op på 200-240 grader under kafferistningen. Når bønnerne opvarmes ændres farven fra grønne kerner til de brun-gyldne kaffebønner vi kender, og ligesom med popcorn, vil man opleve at bønnerne ’popper’ ved en bestemt temperatur. Herefter er det et ofte sekunder inden hele portionen er poppet, og så er det ellers kafferisteren, der afgør hvornår kaffen er ’færdig-ristet’.

Det er nemlig vigtigt, at kaffen ikke ristes for længe, fordi den dermed kan miste for meget af sin syrlighed, og omvendt kan en hård ristning være god til at fremhæve sødmen i bønnerne - men ristes bønnerne for hårdt, vil den i stedet blive bitter. Med andre ord er kaffe-ristning en videnskab i sig selv, og gode kaffe-ristere har mange års erfaring og ved præcis hvordan de forskellige bønner skal ristes for at frembringe en særlig smag.

Som med så meget andet er smag en helt subjektiv ting – og du har sikkert selv oplevet at få en kaffe, der falder lige i din jord, selv om andre måske ikke er lige så vilde med. Nogen foretrækker en mild og rund kaffe, mens andre er til den mørkristede espresso. I forhold til koffeinindholdet gælder det, at jo mørkere kaffen er ristet, jo mindre koffein. Altså mister kaffebønnerne koffein under ristningen.

 

Ristningsgrader

Indenfor kaffe-ristning taler man om forskellige ristningsgrader:

Lys-ristet
Det er de færreste kaffer, der ristes lyst. Faktisk er det kun de allerbedste kaffer, hvor den syrlige aroma ønskes bevares, der bruges til lys-ristning. En lysristet kaffe giver ikke den samme kraftige smag, som du vil opleve i en mørkristet, men den har til gengæld et højt koffeinindhold og en karakteristisk syrlighed. Ristningstemperaturen når her op på ca. 180-200 grader, og bønnerne vil have en lys-gylden farve.

Mellem-ristet
En mellemristet kaffe er dermed mere afrundet og mild, og den har en balanceret syrlighed. Den er fyldig og har både noget af kaffens naturlige aroma, samtidig med at den også er rund og har sødlige noter. Ristningstemperaturen når 210-220 grader, og bønnerne får en klassisk brun farve.

Mørk-ristet
Mange er tilhængere af en god mørkristet kaffe, med en kraftig og fyldig smag. Ved ristning ved disse temperaturer (225-240 grader) mister bønnerne deres naturlige syrlighed, og i stedet bliver de let bitre. Ristningen giver også en mere krydret smag, og bønnerne er mørkebrune og har en let olieret overflade.
Forrige artikel BISTAD (Dansk honning fra Aarhus)