Forventet levering
★★★★★
★★★★★
på Trustpilot
Forestil dig en whisky der har til formål at indkapsle den danske natur, som er så ganske special ved den lille landsby Stauning ved Ringkøbing Fjord, tæt på den danske vestkyst. Ambitionerne er tårnhøje, når man som Stauning Whiskydestilleri ønsker at producere dansk whisky, hvor alle naturens del-elementer kan smages i det færdige produkt. Bølgernes pisken, vindens ubarmhjertige liv, lyngens vildvækst på den vestjyske hede, kornet, der har været beriget med sommerens solskinstimer – det hele er at finde i smagen, når du tager en tår af den prisbelønnede danske Stauning Whisky.
Her er whisky'en, der kan betegnes som en flydende udgave af et friskbagt dansk rugbrød. Og smager det mon godt, tænker du sikkert - og svaret dert...
Se hele informationModsat sit navn, går alle delelementerne i denne whisky faktisk op i en højere enhed. I bund og grund er man her lykkedes med at samle alt det beds...
Se hele informationSmoke smager som en varm sommerdag på heden; en mildt røget single malt whisky lavet på ren vestjysk maltbyg røget over lokalt høstet tørv og lyng...
Se hele informationSend en lækker gavekurv med Stauning Whisky KAOS & lækkerier Lidt om Stauning KAOS whisky: Modsat sit navn, går alle delelementerne i denne whi...
Se hele informationSend en lækker gavekurv med Stauning Whisky RYE & lækkerier Om Stauning Whisky: Man kan kalde den en slags flydende friskbagt dansk rugbrød...
Se hele informationSend en lækker gavekurv med Stauning Whisky SMOKE & delikatesser Om Stauning Smoke Whisky: Smoke smager som en varm sommerdag på heden; en ...
Se hele informationHer er den ultimative gavekurv med bl.a. Stauning Whisky i vores serie af Nordiske kurve I denne kurv finder du bl.a. den populære whisky fra Stau...
Se hele informationDet lyder som starten på en meget dårlig joke, men i virkeligheden er det historien om etableringen af et af Danmarks bedste whisky destillerier. Stauning whisky har modsat de Skotske destillerier ikke en lang historie bag sig – tværtimod er det gået rigtig stærkt siden idéen opstod blandt de ni venner i 2005. Ingen af dem havde særlig viden om whisky produktion, men med en nysgerrighed og et viljestærkt engagement besluttede de sig for at producere whisky, der havde den jyske vestkyst med sig i alle smagsaspekter. I dag er der ingen tvivl om, at Stauning whisky er Danmarks mest anerkendte og populære whiskydestilleri.
Helt fra begyndelsen var det et grundvilkår at de 9 ophavsmænd var underlagt de muligheder, der var at finde i deres nære omgivelser. Men præcis disse omstændigheder var også en hel essentiel del af drømmen. At lave en dansk whisky med smag fra vestkysten.
Lokalerne bestod i de gamle slagterbygninger, hvor slagteren i venneflokken arbejdede. Byg og rug er de to kornsorter, som indgår i Stauning Whisky, og begge dele er at finde i de omkringliggende marker ved Stauning. Kornet fra den lokale landmand blev maltet på gulvet i slagteriet, hvor de ni vender vendte kornet flere gange i døgnet. Maltningen er en proces, hvor kornet bredes ud og tilføres fugt, hvorved en spiringsproces opstår i kornet. De enzymer som udvikles under maltningen er med til at nedbryde en del af stivelsen i kornet og omdanne denne til sukker. Inden kornet reelt begynder at spire, stoppes maltprocessen for at bevare en del af stivelsen, som er væsentlig for den senere whiskyproduktion. For at stoppe maltningsprocessen bliver kornet tørret og noget røget. Denne proces er afgørende for det endelige resultat, idet tørringstiden og temperaturen tilfører kornet en smagsprofil. Stauning whisky findes også i en SMOKE udgave, hvor malten er røget over den lokale lyng og tørv, der tilfører en helt særlig røget karaktér til whiskyen. Fra begyndelsen var Stauning Whisky blot tænkt som et hobby-projekt der bandt de ni venner sammen i en gensidig drøm. Men allerede da de første dråber færdiglavet whisky løb ud af destilleringsapparatet var grundlæggerne klar over, at de havde ramt plet. Smagen var uovertruffen, og da den engelske whisky-guru Jim Murray blåstemplede produktet med sine rosende gloser, blev de ni venner nødt til at revurdere deres planer om ’kun’ at producere 300 liter whisky på årsbasis. Hele virksomheden skulle tages til næste niveau, og det indebar blandt andet opførsel af Stauning Whiskys nye produktionslokaler. Indkøb af nye og flere kobber pot stills og optimering af alle aspekter af virksomheden.
Besøger man Stauning Whisky får man hele oplevelsen af, hvordan de omkringliggende landskabsnaturalier bliver brugt i produktionen. Man får indblik i, hvordan essentielle dele af produktionen påvirker de forskellige smagsvarianter; hvordan skabes den røgede smag i Stauning SMOKE, hvordan adskiller rug-udgaven RYE sig smagsmæssigt fra de byg-baserede whisky?
Se, opdag, smag og oplev dansk whiskyproduktion på helt tæt hånd, hvis du besøger Stauning Whiskydestilleri.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Ved at bekræfte med MitID accepterer du vores handelsbetingelser.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.